Pårørendesamtaler med forældre til børn og unge op til 25 år

Jeg tilbyder 2 typer for forløb

Jeg tager udgangspunkt i dine ønsker og håb for dit barn, dig selv, og din familie. Vi undersøger sammen, hvad der står i vejen for, at du kan opnå dine drømme. Jeg bruger forskellige metoder som narrative og kognitive metoder. 

I individuelle forløb med dit barn eller ung, vil jeg sørge for en tæt kontakt til dig som forælder under hele forløbet. Et forløb varerierer i længde alt afhængig af, hvad dit barn, du og din familie har brug for.

For at ændre din opfattelse af dig selv og den måde du ser dit barn på, så er det vigtigt at være i et længere samtaleforløb.

Forløbet foregår over tre måneder, og kan også foregå online.

Beskrivelse af forløbet

Trin 1: Du får øje på dét, du er stolt af ved dit barn, dig selv og din familie

For at løse et problem, skal du se på dét, der lykkes. 

Du vil:

  • genopdage, hvad du er piv stolt af ved dit barn
  • blive klogere på din familiehistorie og dig selv.
  • lære at fokusere på dét, der lykkes i jeres familie.

Trin 2: Du ser på dét, der driller og belaster hos dit barn, dig selv og din familie

Du vil:

  • lære, at skelne mellem de ting du kan gøre noget ved, og de ting du ikke kan gøre noget ved.
  • lære, at det er helt i orden, at drømme om dét liv, du ønsker for dit barn, dig og din familie.
  • undersøge, hvad der står i vejen for at skabe det liv, du drømmer om for dit barn, dig selv og din familie.

Trin 3: Du skaber nye vaner og rutiner, så du kan nå dine drømme

Du vil:

  • få nye værktøjer, så du kan skabe nye vaner og rutiner, der virker for dit barn, dig og din familie.
  • lære, at holde fast i dine nye rutiner.
  • få værktøjer til at holde fast i dine drømme.

Trin 4: Du sænker stressniveauet hos dig selv, dit barn og din familie

Mange familier, der har børn med diagnoser, er multistressede. Stress niveauet er højt hos dit barn og dig, og det er skadende for jer alle.

Du vil lære:

  • din krop bedre at kende, så du kan mindske stressniveauet i jeres familie.
  • at blive bedste ven med din krop.
  • at finde ro og balance ved hjælp af for eksempel enkle mindfulness- yogaøvelser.

Trin 5: YES! Du har genopdaget retningen i dit liv!

Du er på vej til at skabe det liv, du drømmer om for dit barn, dig selv og din familie.

 Du vil lære:

  • at få øje på dét, der fungerer godt.
  • at holde fast i de gode rutiner.
  • at genvinde balancen i dit liv.
Fyrtårn Forside

Måske gør du dig disse tanker?

Hvad betyder det, at mit barn nu har en diagnose? Hvordan skal jeg forholde mig til det? Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg sige?

Når dette sker for én, så mister man sin retning i livet, og man kan sige at ens fyrtårn forsvinder i horisonten. Man formår ikke at løfte blikket og se horisonten. Alt drejer sig om dagen i dag, og om dagen i morgen.

Jeg kan hjælpe dig med at løfte blikket. Sammen kan vi finde dit fyrtårn, så du har noget at sigte efter, så dit liv igen får retning. Jeg følge dig på din vej i en periode, så du igen kan finde retningen. Så du igen kan leve livet på trods af de udfordringer, dit liv tilbyder dig. At finde retningen i DIT liv er også i høj grad gavnligt for dit barn og hele din familie. 

Så, hvis du kan genkende denne situation, så er du kommet til det rette sted! Jeg kan hjælpe dig med at finde retningen påny.

Jeg tilbyder dig en gratis afklarende samtale pr. telefon, hvor vi kan snakke mere om, hvem du er, og hvad der er din og din families problematik.

Kontakt mig via knappen herunder, så vil jeg kontakte dig inden 3 hverdage pr sms.  

Jeg glæder mig til at kunne hjælpe dig.

Kærlig hilsen Marianne

Share on FacebookShare on TwitterShare on Linkedin